Hvordan har dine usabilitykriterier det?

Her forleden dag talte jeg til et gå-hjem-møde i en IT-virksomhed. Emnet var naturligvis usability. Det handlede mest om noget definition og hvordan man ligesom kommer igang, når man nu er blevet enige om at det er vigtigt og relevant.

Min sædvanlige svanesang kan læses her på bloggen, og indeholder den opgave at en virksomhed skal definere sine egne kvalitetsmål for produkternes brugbarhed – naturligvis. Sådanne mål tager udgangspunkt i nogle usabilitykriterier. De kan se forskellige ud, men et sted at starte er disse fem:

  • Funktionelt, Effektivt, Engagerende, Let at lære, Fejltolerant

De er lånt et sted fra, men når det nu er en blog, så orker jeg ikke lige at bringe referencen. Er det vigtigt, finder du nok selv ud af det. De tre af dem kender du jo fra ISO standarden for usability, men learnability og error tolerant lige presser noget menneske med ind i den ramme.

Uanset, så er det interessante her, at jeg retorisk spurgte forsamlingen – som man kun tør når man kender svaret: “Ville I være klar til at foretage en afsluttende usabilitytest for at vurdere hvorvidt produktets usabilitykriterier er opfyldt  – og, hvilken er det afgørende – forkaste produktet hvis det ikke levede op til kravene”.

Svaret er naturligvis nej. Af flere grunde. For det første er det meget for virksomheder der har velformulerede, velbegrundede og velfunderede usabilitykrav til deres egne produkter. Hvilket egentligt er underligt. Hvorfor ikke sætte ord og handling bag ønsket om at levere brugbare produkter? For det andet tør langt de fleste virksomheder ikke dumpe et produkt på brugervenligheden.

Hvis den virksomed jeg besøgte faktisk får etableret et usability-manifest, med kriterier og måske endda faktiske kvantitative mål, så er jeg meget stolt og vil beundre dem for evigt. Sgu også selvom de ikke får dem forankret, indbygget i metodeværktøjerne og alt det andet svære halløj – jeg vil alligevel synes det er sejt.

Så nu giver jeg udfordringen videre. Vis mig dine usabilitykriterier. Vis mig hvor det er formuleret hvad jeres produkt skal leve op til før det forlader produktionslinjen. Vis mig, at I laver det om hvis ikke “6 ud af 8 brugere kan gennemføre typiske arbejdsopgaver inden for 10 minutter” – eller hvad det nu er. Vis mig at det er ligeså vigtigt for jer som oppetid, driftsikkerhed og alle de andre kvalitetsparametre I godt tør sætte tal og ord på.

Giv mig et offentligt udbud hvor de ting er hugget i sten, ja giv mig en udbud hvor virksomheden skal leve op til Usability Maturity Model, level E. In your dreams pal…

(Offentlige udbud idag er vist noget med tastaturgenveje og generel brugervenlighed – come on, det kan alle levere i søvne)

Hvordan kan man arbejde professionelt med usability i en virksomhed, hvis ikke målet er formuleret og gjort bare nogenlunde målbart? Hvad kan man slå hvem i hovedet med? Ingenting! Tværtimod stiller man i stedet op med alt muligt humanistisk bullshit og User Experience oplevelsescrap, men det behøver ikke udløse nogen konsekvens. De stakkels mennesker, der mener det er vigtigt, leder så med lys og lygte efter eksempler på hvor skidt det står til med løsningen, nu hvor den reelt set stinker i brugssituationen. “Se selv”, råber de. “Der kan I selv se”. Men de har reelt ikke noget at komme efter. Toget er kørt og med mindre det kører totalt af sporet, så kan det køre i mange år.

Det er vel et spørgsmål om ærlighed i sidste ende. De fleste skal bare se i øjnene, at det er meget lavt prioriteret der hvor de arbejder. Kunsten er umuligvis at få ledelsen til at acceptere det åbenlyst. At sige til dem, “hvis det ikke er beskrevet og har konsekvens, så mener vi det ikke alvorligt og så må vi leve med de problemer det giver”. Men sådan går det sjældent. Det fejes ind under bordet.  “Jo jo, vi laver skam brugervenlige løsninger” – Dokumenter det for mig!

In even more of your wet dreams pal!

Nå, men mens vi venter på det, så er idéen måske slet ikke så dum. At tage stilling til kvalitetsegenskaben usability for det produkt man udvikler. Skrive det ned og op. Sætte tal på, der hvor der kan sættes tal på det. Skrive på hjemmesiden og være stolt at det. Teste konkurrenternes produkt og stramme skruen lidt på ens eget. Skabe fælles forståelse i organisationen omkring hvorfor og hvordan, få forståelse for hvad det betyder for produktet og gøre det til en fælles ambition. Can it be done?

På genlæselyst en anden gang.

Ole

Den altid samme start

Du må pænt vente – there is nothing to see!

Så får man bloggen op at køre. Så sætter man farver og billeder ind, men indhold – det er der sgu ikke noget af. Det er som alle de andre blogs. De første to indlæg handler om “Hvorfor har jeg en blog” og “jeg har ikke noget at sige, så det siger jeg lige her”. Its perfectly natural. Sådan er det at starte sin egen blog. Prøv det selv. Vær en bruger. Oplev det. Enjoy the user experience. Så ser du lyset. Sådan er det med brug og brugere. Og allerede der er dine øret pivne fulde af et ord du vil elske at hade og elske med mig.

Brug!

Som et forvrænget ekko af en forlængst udslidt reklame: Brug det, brug det!

Velkommen back later,

Ole