Overlad aldrig brugeren til sig selv

Du vil noget med din besøgende. Du vil have dem til at engagere sig og klikke. Men flere klik og mere opmærksomhed kræver en mere direkte indsats fra dig (via websitet). Læs her hvordan du kan tage din brugere mere i hånden og lede dem til en konvertering.

Jeg siger det alle steder jeg får lov: Overlad ikke brugeren til sig selv. Det skal tages helt bogstaveligt. Du skal tage et ansvar for at lede din brugere videre ind i websitet, videre ind i købsflowet. Du skal styre din besøgende gennem kunderejse eller hvad vi nu kalder besøget fra landingsside til kvittering (uanset hvad du kvitterer for).

Lad mig give nogle helt jordnære og oplagt eksempler fir at illustrere min pointe. Så kan jeg hjælpe dig med at sætte mere strøm til den bagefter.

Eksempel: Den tomme søgning

Brugeren søger på noget, men der kommer ikke noget resultat. Måske er der ikke noget at vise, måske er søgefunktionen slatten. Uanset, der er ikke noget at vise. Rigtigt mange hjemmesider skriver “Desværre, vi fandt ikke noget” og så kunne de ligeså godt fortsætte “så er der ikke mere vi kan gøre for dig, kan du have det rigtigt godt, du finder sikkert selv udgangen”. For reelt set er det det vi gør. Jojo, brugeren kan klikke tilbage, gå i menuen eller bare søge igen. Men alt det er faktisk noget af en indsats og den menneskelige hjerne hader investeringer uden åbenlys (for hjernen) belønning. Det tager tid at gå i menuen og finde ud af den og starte forfra.

I stedet skal du tilbyde ting. Bitesize du ved. Lunser af relevant indhold. Lettilgængelige alternativer.

Oplagt i søge-situationen er naturligvis “mente du” eller “andre har søgt på (noget der ligner)”. Men du kan også bruge “Mest populære” eller nyheder eller andet. Du kan også sætte helt andre indgange til andet indhold ind. Du ved jo slet ikke hvad de kom efter. Og hvis de ikke finder hvad de søgte, måske kan de lokkes ned ad en anden konverteringsvej. Næsten alt er bedre end ingenting.

Så altså ikke sådan her:

Den tomme søgning

Men måske sådan her?

Alternativ til at overlade brugeren til sig selv

Samme tankegang kan bruges mange andre situationer:

  • 404 siden (nej, ikke en tom side, men masser af hjælp og forslag).
  • Bunden af siden, lige inden footer (adgang til kategorier, mest populære, osv).
  • Kvitteringssiden (den såkaldte efterkonvertering, hvor du ikke behøver bare at sige farvel).

Når du først kommer i gang er der mange sider hvor det giver mening. Du kan jo starte med at bygge en widget med godt indhold, særlige tilbud, de mest relevante produkter eller andet – som du smider ind automatisk på alle disse sider. Mål på hvor mange der faktisk klikker på dem og send tallet til mig (så skriver jeg en god historie om det).

Et koncept du kan bruge til alle sider

Nu du er i gang, så er det faktisk måde at tænke på, som du kan lægge ned over alle sider. Hvis nu brugeren ikke er interesseret i det primære indhold på den aktuelle side, hvad tilbyder du så i stedet. Nej, ikke at brugeren skal navigere eller lede. Altid tydelige alternativer og forslag. Velbeskrevet “value”, så brugeren tydeligt kan forstå (og forvente) hvad der kommer.

Er du færdig med at læse denne fortælling?
Så må jeg vel hellere lade være med at overlade dig til dig selv. Jeg tænker du er interesseret i konverteringsoptimering, så jeg vil gerne tilbyde dig dette link, til Danmark (så vidt jeg ved) eneste og bedste konference/event om øget salg og konvertering: Conversionboost.

Hvis det ikke har interesse. Hmmm. Hvad skal jeg finde på.

Hvad med: Overlad ikke brugerne til sig selv er et af 10 konverteringskort fra Optuner.

Nå, nu får du lov at slippe…

Tag på Conversionboost

  • Konference om øget salg og konvertering online
  • Lær selv at konvertere flere besøgende til kunder
  • Bliv datadrevet og kom væk fra mavefornemmelses-design
Conversionboost

Her tænker du på “Overlad aldrig brugeren til sig selv”

  1. Pingback: Homepage

Skriv et svar