Giver Best Practice mening?

Artikel header image

Hvad er “best” og hvad er “practice”. Hvad skal vi bruge det til? Skal vi kopiere eller lade os inspirere – eller gå helt andre veje? Og hvad sker der når vi tager 300 design af indkøbskurven og sammenligner dem. Er resultatet “bedste praksis”? Læs med på en rejse ned i det udtryk.

I konverteringsverdenen tales der en del om “best practice” – eller bedste praksis. Jeg har læst nogle sige, at der ikke findes bedste praksis, at man altid skal teste sig frem til, hvad der virker bedst på sit eget site.

Men det synes jeg er noget sludder. Jeg er fan af bedste praksis. Jeg synes det er vildt interessant. Især for webshops. Så jeg dyrker bedste praksis.

Lad mig dele hvordan. Jeg starter lidt bagfra. Først det der med praksis. Ifølge Den Danske Ordbog er det noget med skik og brug: “fremgangsmåde (som er almindelig anvendt); sædvane”. Jeg vil udbygge det lidt, så at det for mig betyder: Sådan som de fleste andre vælger at gøre det. Og så er der det med den BEDSTE praksis. For selvom mange webshops fx placerer indkøbskurven det samme sted, så kan man godt tale om, hvem der gør det bedre end andre.

Så bedste praksis er altså både noget subjektiv (bedst) og noget kvantitativt (mest). Så langt så godt. Hvis man skal udtale sig om bedste praksis (og det er der i virkeligheden vildt mange der, gør uden at vi ved noget om hvad der ligger bag udmeldingerne), så kræver det vel, at man subjektivt og kvantitativt kan sige noget om kvaliteten af det man taler om.

Så hvordan bruger jeg bedste praksis. Lad mig give nogle eksempler.

Jeg laver mange evalueringer af webshops, både igennem brugertest og igennem egentlige ekspertvurderinger. Det med ekspert hænger faktisk sammen med bedste praksis, for det er netop fordi at jeg har arbejdet så meget med design, usability, optimering – og fordi jeg har set 100-vis af brugertest – og fordi jeg selv designer brugergrænseflader – og fordi jeg følger med i hvad der sker online – at jeg mener at vide hvad der er bedste praksis og dermed tillader at kalde mig ekspert.

Det betyder ikke at jeg VED hvad der fungerer bedre eller konverterer bedre. Jeg ved blot, hvad man plejer at gøre i en given situation og hvordan det for eksempel kan designes på en god måde.

Eller ved og ved. Jeg arbejder på at vide det 🙂

For jeg bliver konstant spurgt hvordan fx en produktside skal se ud. Svaret er jo, at sådan en side ikke blot har 1 udseende og at den består af en række elementer, MEN at disse elementer kan vælges, designes og sammensættes efter bedste praksis. Og hvordan det gøres, det er værdifuldt for mine kunder af få at vide. Så hvor ved jeg det fra?

I Optuner har vi sat en venlig sjæl til at tage skærmbilleder af 300 danske webshops. Ja, det lyder som en kedelig opgave (Tak, Olivia), men til gengæld har det givet os et kæmpe katalog af sider. Og da alle webshops langt hen ad vejen indeholder de samme sider (hvilket nok i sig selv er en form for bedste praksis) – så har vi altså 300 forsider, 300 kategorisider, 300 produktsider, 300 læg i kurv situationer, 300 vis kurv, 300 tjek-ud flow. Ja, det var vist nogenlunde det…

Skærmbillede af produktsider
Et udsnit af de mange produktsider i Optuner’s webshop-projekt

Desværre ved jeg ikke hvilke af disse mange designs der konverterer bedst. Jeg ved til dels hvilke webshops der er størst/mest kendt/vinder priser, men det siger jo ikke noget om hvor gode de er. Og jeg har modsat andre i branchen ikke brugertestet de 20 største udenlandske sites for at kåre et “vinderdesign”. Men der kunne sikkert komme en interessant bog ud af de 1000-vis at skærmdumps.

Til gengæld er dette store katalog interessant at dykke ned i, for at finde inspiration til en given problemstilling. Så lad os lige tage et dyk for at undersøge nogle ting og vise hvordan vi bruger kataloget.

Forestil dig en webshop, hvor kurven er placeret i øverste venstre hjørne eller måske midt i venstrekolonnen under filtrene. De fleste vil sige: Det er ikke best practice, kurven skal da sidde øverst i højre hjørne. Fair nok. Det er jeg enig i, men hvorfor er det vi siger sådan og har vi belæg for den udtalelse? De fleste vil sige: Jamen, dér sidder kurven jo på alle andre webshops og i hvert fald på alle de store webshops. Ja, det er rigtigt, men hvis vi forestiller os at skulle genbruge det argument på alle typer elementer på websitet, så lyder det lidt hult og desuden er mine kunder gladest hvis jeg kan “dokumentere” mine udsagn. Så here goes:

Her er 8 tilfælde kurve fra kataloget (ja, du slipper for at se alle 300):

Bare ved at kigge på de 8 eksempler kan vi sige: Ja, de fleste har kurven liggende i øverste højre hjørne (nemlig dem alle). Men i relation til designet af kurven på et helt 9. website kan vi også udfordre:

  • Skal der være et ikon med en indkøbsvogn, sækkevogn, kurv eller hvad?
  • Skal det fremgå om der er varer i kurven og hvordan mange? Skal der specifikt stå når den er tom?
  • Skal det samlede beløb fremgå?
  • Skal kurven ligge over eller under menuen?
  • Hvor meget skal kurven fylde?
  • Skal der være høj kontrast i farvevalget?
  • Skal det ligge alene eller sammen med fx login og kontakt-link?
  • Skal det hedde “kurv”, Indkøbsvogn”, “Din indkøbskurv” eller noget helt 4?

For bare at nævne nogle spørgsmål. Det vi gør i Optuner er, at vi noterer os hvilke elementer der indgår og så prøver at kvalificere om de skal med eller ej. Vi diskuterer hvad vi mener det er, en kurv skal kunne. Hvad er dens opgave, hvad skal den kommunikere?

Så kigger vi på de webshops der følger samme designmønster og lader os inspirere af hvad de har gjort. Selvom man let kunne kopiere 1:1, så er det sjældent relevant.

Men vi kan i hvertfald sige til føromtalte kunde: Nej, kurven skal ikke ligge i venstre side. Det er der ingen andre (af de mest kendte webshops) der gør.

For mig er bedste praksis at forstå sit felt, så man kan foreslå og kvalificere designløsninger til alle givne udfordringer og behov. Så jeg kopierer, lader mig inspirere, prøver at generalisere, udfordrer og undersøger. Best practice er rygraden i mit arbejde med at designe, kvalificere og evaluere webshops.

Hvad tænker du? Hvad er bedste praksis for dig? Skal vi være varsomme eller skal omfavne det? Skal vi gøre som de andre eller designe vores helt eget? Del dine erfaringer med os andre her på bloggen.

Kurser i konverteringsoptimering

  • Lær selv at konvertere flere besøgende til kunder
  • Optimér og split-test dit eget website i praksis
  • Ole Gregersen har designet kurset og underviser selv


Vis kurser i konverteringsoptimering

10 meninger om “Giver Best Practice mening?”

  1. Hej Ole,
    Selvfølgelig er der “Best practices” for sådan noget meget overordnet UIX, men jeg må melde mig meget uenig i dit “Jeg har læst nogle sige, at der ikke findes bedste praksis, at man altid skal teste sig frem til, hvad der virker bedst på sit eget site.” statement.

    Går man bare en smule mere i dybden end placeringen og tager elementer som; farver, største, font-weight i betragtning, burde man teste, teste og teste! Det er så utrolig let, at sætte en test op i dag, så hvorfor skulle man ikke gøre det?

    Jeg håber du laver en mere grundig rapport med alt det data, som Olivia har plukket til dig/jer.

    Mvh.
    Chris Kleis

  2. Hej Chris
    Tak for din kommentar. Jeg bliver så glad når nogen tager sig tid til at kommentere/diskutere. Det sætter jeg pris på.

    Din kommentar rammer lige ned i noget essentielt her. Det med at man skal/bør/burde/skulle/kunne teste, teste, teste alting. Ja, i den bedste af alle verdner, så ender vi der, men så alligevel ikke. Hvis vi nu tager udgangspunkt i den virkelighed de fleste webshops lever i, så er der en del problemer med den fremgangsmåde. Lad mig antyde nogle temaer:

    1) Langt de fleste webshops har alt for lidt trafik til at lave troværdige split-test. Hvis de har trafik nok, så holder det som regel kun til top 5 landingssider.

    2) Hvis man fx skal teste ordlyd i sin kurv, så vil mange opleve at de får testresultater, hvor man ikke kan se nogen nævneværdig forskel. Man kan også få problemer med at vurdere hvad det egentligt var man fik svar på, hvis man fx tester farven sitewide. For slet ikke at nævne rækkefølgen af test. Er det farven først, og så ikonet og så teksten. Kan man frasige sig at den ene ændring har betydning for de næste og at rækkefølgen er ligegyldig.
    Det er så let at sætte en test op, men det er også den største udfordring. (Min erfaring er at næsten hver gang jeg taler split-test med en webshop, så har de prøvet alt muligt blandet, men har ikke rigtigt fået noget ud af det, så nu vil de i stedet gerne høre min subjektive designer-mening i stedet).

    3) En erfaren split-tester som Michael Aagaard mener, at man skal være varsom med sin “kvote” af test, fordi man efter hans mening kun har “råd” til en test cirka en gang om måneden, derfor skal man vælge vigtige ting teste, ikke små detaljer. Man kan være uenig med ham, men hvis følger hans logik, så er det spild af trafik og test, at teste detaljer i kurvens design. Det er de store hypoteser der skal afprøves.

    Derfor kan man stadig godt vælge at teste – hvilket jeg bestemt ikke er modstander af, men ovenstående kan være argumenter for at det ikke kan betale sig – fx overfor at teste noget andet, eller at udnytte bedste praksis i stedet.

    Man kan også se bedste praksis som en slags fællesnævner – et bundniveau. Så man kan efter min mening komme langt med at designe efter bedste praksis, FØR man begynder at teste på alle mulige detaljer. Og hvorfor teste noget som andre åbenlyst har lavet på en anden måde?

    Så jeg ser ikke split-test og best practice som modsætninger. Og jeg ser stadig slet ikke test som den eneste vej. Ja, jo mere jeg arbejder med split-test, desto svagere et værktøj oplever jeg det er, med flere og flere muligheder for fejlfortolkning, som langt de fleste blot vender det blinde øje til. Men det er en anden historie.

    Så jeg tror, som jeg skriver, stadig meget på bedste praksis og jeg tror slet ikke på at split-test i den nærmeste fremtid kommer til at gøre det overflødigt. Mit gæt vil være at 9 ud af 10 websites har designet deres kurv uden at split-teste det overhovedet.

    Men. Det er jo bare min mening. Det står heldigvis alle frit for (hvis trafikken tillader det), selv at vælge fremgangsmåde 🙂

    ps. Ja, jeg vil gerne dykke ned i data og skrive noget begavet om det. Men det tillader økonomien ikke. Det er meget tidskrævende og der er ikke nødvendigvis nogen der betaler. Men heldigvis er det jo (næsten) gratis at klikke sig rundt og samle skærmbilleder ind, så det ligger alle frit for 🙂

  3. Én ting er best practise baseret på 300 “tilfældige” sider med en vilkårlig konverteringsprocent (hvor jeg i øvrigt er helt enig i at nogle ting er blevet en “de facto” standard på nettet indtil videre, f.eks. kurven som du nævner. Eller at understregninger er links. Eller at man fra kategorien kan klikke på produktbiledet for at se produktet. Osv. osv. osv., og dem skal man ikke bryde medmindre man netop bevist bryder radikalt med alting.

    Men der må vel også være en masse data I har fået fra de shops I har kigget på? Om det nu er den grønne farve der er den bedste? Eller om der er nogle ord der bare altid virker bedre end andre. Osv.

    Har du noget data på det? Eller i hvert fald noget du har lyst til at dele? 🙂
    Kunne være super spændende at læse om

  4. Hej Philip – tak for kommentaren!
    Det “nemme” ved at se på webshops udefra er jo netop at jeg kan forholde mig til det der er, ikke til hvordan det performer. Gid jeg havde indsigt i hvad der fungerer i de 300 webshops. Det har de 300 webshops jo ikke engang selv 😉

    Hos Optuner laver vi flest brugertest og ekspertgennemgange af webshops. For begge metoder har vi den udfordring at vi faktisk ikke ved hvilken betydning de problemer vi identificerer har for konverteringsraten. Så faktisk er disse metoder mest værdifulde som værktøjer til at etablere hypoteser til split-test – hvis man tror på at split-test er måden at lære om “sandheden”.

    Vores indsigt fra disse metoder synes jeg allerede jeg deler meget ud af, men måske ikke på en sådan organiseret eller kvantificérbar måde. Vi laver faktisk ikke så mange split-test, jeg tror det er fordi webshops laver den selv (på godt og ondt) og når jeg taler med dem, så vil de ikke dele disse resultater. (Ifølge VWO køres der over 3000 split-test i DK om året). Enten fordi de ikke vil afsløre deres fund eller fordi de ikke har tiden eller stedet at gøre det. Jeg tilbyder altid mine kunder en rabat mod at jeg må dele deres split-test og jeg tilbyder næsten altid mine kunder gratis split-test mod at jeg må bruge materialet til cases. Så jeg deler split-test når jeg kan. Men stadig er det ikke det vi laver mest af.

    Til gengæld er jeg på vej med noget materiale baseret på både screenshots, ekspertgennemgang og split-test. Igen bliver det en kombination af best-practice, min mening og noget data.

    Jeg har tidligere delt lidt her: http://www.amino.dk/blogs/olegregersen/archive/2016/01/06/sej-split-test-og-mit-pis-i-kog.aspx
    Og der ligger en smule her: http://optuner.dk/case-med24/

    Men ja, når jeg har data jeg kan dele, så skal jeg nok sørge for at gøre det. Vi er alle sultne på resultater. Så lad os også opfordre alle webshops til at skrive om deres split-test. Eller tag kontakt til mig, så skriver jeg gerne historien!

    /Ole

    1. Super svar, tak, og tak for links. Tænkte nok mere på om der var en “top 10 ting vi altid ændrer”. I SEO (som jeg arbejder med) er det jo meget de samme ting man ved der virker og som man går ind og kigger på med det samme, kunne godt være der var lidt en pendant i CRO (a la “vi starter med at rykke kurven op i højre hjørne, så ændrer vi knappen fra “læg i kurv” til “køb” så laver vi en pil der peger på købsknappen etc.)
      Men der er måske for mange variabler til at man på den måde kan lave en liste over ting der “bare virker” 🙂

  5. “Best Practice” er bestemt ikke noget, man skal ignorere – man skal bare huske at være varsom.

    En strategi, som jeg selv læner mig op ad, er at se på, hvad dem der er kendt for at analysere og teste grundigt gør. Og så forholde sig til de ting, der får lov til at blive.

    Herefter kan man så arbejde videre med disse elementer, og derigennem opbygge et best practice katalog.

    m.

  6. Det handler vel også om brugerens forventning? At placere kurven i venstre side forventer brugeren ikke, og medmindre UX er virkelig gennemtænkt, vil det forvirre. Så der er normer, og nogle gange kan det give rigtig gode resultater at bryde dem (for fx at skabe dynamik eller unikt udtryk) – man skal bare vælge sine kampe med omhu. Kurven er ikke en af dem, skulle jeg mene 😀

    1. Hej Carsten. Tak for kommentaren.

      Ja, hvad er bedste praksis egentligt? Det er vel hvad man gør det til. Hvad er forskellen på det og så normer, de-facto standarder, designprincipper – de ting hænger sammen.

      Men jeg er helt enig i at brugerens forventning er helt afgørende. Jeg tænker det sådan at beste praksis er noget er opstår som et møde mellem noget designere skaber online, som brugere reagerer på, som spreder sig hvis det fungerer eller er effektivt, hvorved det forstærkes og bliver mere udbredt og derfor igen ses af flere brugere, der så begynder at forvente at se det andre steder osv. Samtidigt er der jo efterhånden en historik også, vi har designet interfaces i 20-30 år nu og de principper og regler er dybt forankrede i de designs vi ser i dag.

      At bryde brugerens forventninger og vaner er ofte en meget dårlig strategi.

      En af de ting jeg synes er interessant ved bedste praksis er dog samtidigt, at det er noget jeg arbejder med uafhængigt af brugerne. Jeg bruger det selv som en type antagelse omkring hvad der vil være bedst for brugerne, netop fordi et givent designmønster vil være det mest udbredte og derfor mest genkendelige og forventelige (det nogen lidt fejlagtigt kalder for ‘intuitivt’ design). Så mens jeg fx vil inddrage brugerne, for at sikre at designs er brugervenlige, så vil jeg bruge bedste praksis, når jeg skal foreslå designs eller evaluere hvorvidt jeg antager at brugerne vil have problemer med at bruge dem.
      /Ole

  7. Ja, ‘best practice’ giver god mening. Godt skrevet.
    Selv dem, som vil split-teste alt, har brug for ‘best practice’.
    For alle tests tager udgangspunkt i 2 antagelser, og disse antagelser er som regel hentet i ‘best practice’.

    1. Hej Bernt. Tak for kommentaren. Ja best practice er godt til testhypoteser. Man kunne dog udfordre om bedste praksis ikke er det der kommer lige FØR split-test? Hvis vi løfter kvaliteten på vores website, så det følger bedste praksis, så kan vi derefter teste de variationer der sikrer at vi er endnu mere tilpasset vores eget marked, end det generelle marked. Sådan vil jeg tænke det logisk rationelt. Vi kan selvfølgelig også have praksis der peger i forskellige retninger, hvor vi vil teste for at kunne vurdere hvilken retning der egner sig bedst til vores site.
      Det gode ved bedste praksis er at det findes for stort set alle elementer på et website, hvor det reelt set vil være umuligt at split-teste alting.

Skriv et svar